Ultralydundersøgelse: sådan foregår den, og det får du svar på

En ultralydundersøgelse er en skånsom billeddiagnostisk metode, som bruges til at undersøge kroppens organer, blodkar, sener og muskler. Undersøgelsen foregår uden røntgenstråler og giver lægen mulighed for hurtigt og præcist at vurdere, hvad dine symptomer kan skyldes. Mange oplever en vis uro, når de får en henvisning til billeddiagnostik, men ultralyd er en af de mest skånsomme og trygge undersøgelser, man kan få foretaget.

Nedenfor gennemgås, hvad ultralyd er, hvordan undersøgelsen typisk foregår, og hvilke områder af kroppen der oftest undersøges med ultralyd.

Hvad er en ultralydundersøgelse, og hvad bruges den til?

En ultralydundersøgelse bruger lydbølger med så høj frekvens, at øret ikke kan høre dem. En lille scanner (en probe) føres hen over huden, og lydbølgerne sendes ind i kroppen. Når bølgerne rammer væv eller organer, sendes de tilbage som ekko. Scanneren opfanger ekkoet og omdanner det til levende billeder på en skærm.

I praksis betyder det, at lægen kan:

– se form, størrelse og struktur af organer
– opdage væskeansamlinger, cyster eller knuder
– vurdere betændelsestilstande i sener, muskler og led
– undersøge blodgennemstrømning i blodkar ved hjælp af doppler-ultralyd

Ultralyd bruges hyppigt til:

– mave og underliv (lever, galdeblære, nyrer, blære, livmoder, æggestokke, prostata)
– skjoldbruskkirtel og spytkirtler
– sener, muskler og led i fx skulder, knæ og akillessene
– bryster ved klinisk mammografi som supplement til røntgen
– blodkar, fx halspulsårer eller vener i benene

Fordi undersøgelsen er skånsom, kan den gentages efter behov, fx for at følge udviklingen af en sygdom eller kontrollere effekten af en behandling.

Sådan foregår undersøgelsen trin for trin

Selve ultralydsscanningen tager som regel 1030 minutter, afhængigt af hvad der skal undersøges. Forløbet er enkelt og uden større forberedelse for de fleste:

1. Du bliver bedt om at lægge dig på en briks, ofte på ryggen eller siden.
2. Lægen eller radiografen smører en klar gel på huden over det område, der skal undersøges. Gelen sikrer god kontakt mellem huden og scanneren.
3. Proben bevæges langsomt hen over huden, mens der ses billeder i realtid på skærmen.
4. Du kan blive bedt om at trække vejret dybt ind, holde vejret kort, dreje dig en smule eller bevæge en arm eller et ben, så området kan ses tydeligere.
5. Lægen vurderer billederne med det samme og tager stillbilleder, der gemmes i journalen.

Undersøgelsen gør som udgangspunkt ikke ondt. Nogle kan opleve let ømhed, hvis der trykkes på et område, der i forvejen er ømt, fx ved en betændt sene eller et hævet led. I de fleste tilfælde kan du gå direkte tilbage til dine normale aktiviteter bagefter.

Mange har spørgsmål til, om man skal faste, eller om blæren skal være fyldt. Kravene afhænger af området:

– Ved undersøgelse af maveorganer skal du ofte møde fastende eller undgå at spise nogle timer før.
– Ved undersøgelse af blæren kan du blive bedt om at møde med fyldt blære.
– Ved muskler, led, skjoldbruskkirtel eller bryster kræves som regel ingen særlig forberedelse.

Oplysninger om forberedelse fremgår normalt af indkaldelsesbrevet eller aftales ved tidsbestilling.

Fordele, begrænsninger og typiske svar

En vigtig grund til, at ultralyd bruges bredt i sundhedsvæsenet, er kombinationen af høj sikkerhed og god billedkvalitet. De mest centrale fordele er:

– Ingen stråling: Ultralyd bruger lydbølger, ikke røntgenstråler.
– Skånsom og gentagelig: Velegnet til både børn, gravide og kronisk syge, der skal kontrolleres flere gange.
– Levende billeder: Lægen kan se bevægelse i realtid, fx blodets strømning eller et leds bevægelighed.
– Hurtig og tilgængelig: Undersøgelsen kan ofte udføres hurtigt, og billederne er tilgængelige med det samme.

Ultralyd har også begrænsninger. Luft og knogler blokerer lydbølgerne, så fx lunger og hjernen undersøges bedst med andre metoder. Ved meget dybtliggende strukturer eller meget kraftig overvægt kan billedkvaliteten være lavere. I sådanne tilfælde kan lægen anbefale supplerende undersøgelse med røntgen, CT eller MR.

Et typisk spørgsmål er, hvor hurtigt der kommer svar. I mange klinikker vurderes billederne samme dag, og svaret sendes til den henvisende læge, ofte inden for 12 hverdage. Lægen, der har henvist, gennemgår resultatet med dig og planlægger det videre forløb, fx yderligere undersøgelser, behandling eller kontrol.

Når der findes noget af betydning, kan det handle om:

– godartede cyster eller knuder
– tegn på betændelse eller slid i sener og led
– forstørrede organer
– forsnævring eller nedsat blodgennemstrømning i blodkar

I mange tilfælde giver ultralyd svaret på, hvad dine symptomer skyldes. I andre tilfælde bruges det til at udelukke alvorlig sygdom og skabe ro omkring et bekymrende symptom.

For nogle patienter er ultralyd også en del af en behandling. Ved såkaldte blokader mod fx betændte sener eller smertefulde led kan lægen bruge ultralyd til præcist at styre nålen, så medicinen lægges det rigtige sted. Det kan give mere målrettet behandling og bedre effekt.

Når man skal vælge klinik, lægger mange vægt på kort ventetid, moderne udstyr og tydelig kommunikation. Her fremhæves ofte Røntgenklinikken Nørrevold i København, der har lang erfaring med røntgen, mammografi og ultralyd. Klinikken, kendt som noerrevold.dk, tilbyder hurtige tider til både offentligt henviste patienter fra Region Hovedstaden og privatbetalende patienter fra hele landet.