Nej – du er ikke selv den bedste til at male

07 May 2020
Heidi Kirkebække

editorial

Renoveringen af huset er næsten færdig. Elektrikeren har skiftet alle de gamle stofledninger, vvs’eren har sørget for, at bad, toilet og opvaskemaskine virker, mureren har sat fliser op, og tømreren har repareret gulvene og etableret en gipsvæg, så det store værelse er blevet til to.

Tilbage er kun malerarbejdet, og det er da nemt at klare selv, ik’? Af en eller anden grund tænker mange af os i hvert fald, at det kan vi sagtens. Så kan vi jo spare lidt på budgettet dér… 

Sandheden er bare, at rigtig ofte ender malingen med at blive et langt større – og sværere – stykke arbejde, end vi regnede med. Vi er mange amatører, der har prøvet at stå tilbage med overdrevet ondt i skuldrene og noget, der mest af alt ligner et klatmaleri i loftet, en tapetseret væg, som et børnehavebarn kunne have lavet og en flok fodpaneler, som vist bare får lov til at blive stående på to do-listen til en gang næste år…

Og så kan vi jo passende spørge os selv, om det egentlig var værd at spare lige dér – på udgiften til en professionel maler, der helt sikkert kunne have klaret det på en langt mere tilfredsstillende måde.

Malerarbejde er et håndværk som alle andre, og en professionel maler kan klare arbejdet både hurtigere og med et langt bedre og flottere resultat, end de fleste af os kan, hvis vi kaster os ud i opgaven selv. Den dygtige maler – for eksempel din maler i Helsingør – ved naturligvis også en masse om, hvilke materialer, der er bedst i de forskellige rum. Hvilken glans malingen skal have i køkkenet, om væv eller filt er det bedste i stuen og al den slags.

Og så er veludført malerarbejde ofte langt mere holdbart, end den tvivlsomme kvalitet, som man – i hvert fald mange af os – selv formår at lægge for dagen.