Er det godt eller dårligt at være særligt sensitiv?

19 November 2018
Anders Lundtang Hansen
Er det godt eller dårligt at være særligt sensitiv?

Den indledende overskrift til denne artikel er på ingen måde et forsøg på at være morsom overfor en bestemt befolkningsgruppe – tværtimod.

Spørgsmålet i overskriften er vitterligt ment som stof til eftertanke for at blive klogere på et område, der ikke er særlig meget belyst i offentligheden, fordi det at være særligt sensitiv på ingen måde er en psykisk lidelse, hvorfor det ikke får så stor bevågenhed, men derfor kan personer, der oplever at være særligt sensitive, godt have en udfordrende hverdag og arbejdsliv.

For hvad vil det sige at være særligt sensitiv?

Det har for det første på ingen måde at være med at være ømskindet eller “svag” overfor indtryk fra ens omgivelser, relationer og nære personer i ens sfære.

Det handler i bund og grund om, at man er et menneske, der oplever en stærk påvirkning på ens eget sind på baggrund af de forandringer, oplevelser og følelser, man mærker hos andre personer og omgivelserne.

Man kan således godt sætte lighedstegn mellem at være særligt sensitiv og have stor empati-følelse for andre og omverdenen.

Den slags er både en gave for de personer, der er særligt sensitive, da de hurtigt kan sætte sig i andre personers sted og situationer og på den måde guide og rådgive dem dér, hvor de står i livet.

Dog kan det samtidig medføre, at man som særligt sensitiv også bliver direkte påvirket af andre menneskers følelser og eventuelt forstyrrelser i omgivelserne, som “andre mennesker” måske har lettere ved at lægge til side, forbigå eller helt undgå at lægge mærke til, og tager det med videre sig i dagligdagen og mærker på krop og sind.

Således oplever man, at personer, der er særligt sensitive kan have en tendens til at trække sig hurtigt fra sociale sammenhænge eller ligefrem foretrække at være alene eller blot udøve sociale aktiviteter med få, udvalgte mennesker uden særlig mange fremmede mennesker tilstede.

Derfor oplever man også, at særligt sensitive mennesker bliver påduttet at være introverte, men det er en firkantet opfattelse af særligt sensitive mennesker.

Hvis du vil blive meget klogere på det at være særligt sensitiv, så anbefaler vi Marchella.dk, som vi har linket til tidligere i artiklen her, hvor der er meget mere info at hente om emnet særligt sensitiv.