Lad en professionel marskandiser stå for opkøb af dødsbo
Når en person dør, vil der stort set altid være et dødsbo, som de efterlevende står tilbage med, og har til opgave at afvikle.
Hvad er et dødsbo?
Et dødsbo er den samling af effekter, som udgør den afdødes jordiske gods. Med andre ord: Møbler, husgeråd og køkkensager, bøger, personlige genstande, kunst og andet løsøre, som måtte befinde sig i den bolig, som tidligere var beboet af den nu afdøde person. Det er som oftest op til de nærmeste pårørende at sørge for bortskaffelse af disse effekter, så boligen kan komme videre i systemet, enten ved udlejning eller ved salg.
Rydning af et dødsbo kan godt være en særdeles hård og tung opgave, især hvis der er tale om en nær slægtning, for eksempel en forælder – og dødsboet er ens eget barndomshjem. Når man står midt i sorgen over dødsfaldet og savnet af en afdød mor eller far, kan det være rigtig svært at skulle tage stilling til hans eller hendes materielle efterladenskaber. Der kan være mange minder iblandt, hvilket kan påvirke eens dømmekraft. Derfor er det en rigtig god idé at få den nødvendige og professionelle assistance til vurdering og tømning af dødsboet.
Hvem kan hjælpe mig med et dødsbo?
Hvis du kan nikke genkendende til oven for stående scenarie, er en marskandiser måske den rette person at gå til for dig. En marskandiser med mange års erfaring – samt autorisation inden for rydning og opkøb af dødsbo, kan på professionel vis vurdere værdien af samtlige effekter i hjemmet.
Du gennemgår samtlige genstande i boligen sammen med din marskandiser, og I beslutter i fællesskab, hvad der skal sælges, og hvad der skal bortskaffes på anden vis. Når aftalen er underskrevet, vil marskandiseren sørge for, at dødsboet bliver ryddet på respektfuld manér i overensstemmelse med dine ønsker.